Spring til indhold

Ny underviser: Rikke Winterbottom

Ny underviser: Rikke Winterbottom

Billedskolen har vokseværk og byder velkommen til endnu en ny underviser.

Velkommen til Rikke

Rikke Winterbottom er uddannet fra Det kongelige Kunstakademis Designskole.

Rikke arbejder med mange forskellige teknikker og materialer og gerne i store formater. På billedet ses Rikke foran nogle store papircollager, som hun lavede under et studieophold i Japan.

Undervisningserfaring har Rikke fra børnehaver, fritidshjem og Borups Højskole. Hun har fokus på den enkelte elevs muligheder og interesser, og hun ønsker at udvikle en legende og eksperimenterende tilgang til billedkunsten. Her får eleverne lov til at gå på opdagelse og udforske både konkrete og mere abstrakte opgaver.